Bomuld 

 Bomuld udgør næsten halvdelen af verdens fiberproduktion: 47% i 1984. Alsidig textilfiber

 Bomuld har enestående medfødte forudsætninger for at opfylde høje brugskrav. Det er en væsentlig grund til at bomuld er en så dominerende fiber. God slidstyrke, velegnet til spinding og farvning, god evne til at optage vand og sved, modstår mange ganges intens vask og rar at berøre er kendetegn for vor nok mest alsidige fiber. Lange og korte fibre

 Bomuld er frøhår fra den meterhøje bomuldsbusk (Gossypium), der oftest er en etårig plante. l troperne kan den være flerårig og blive adskilligt højere og mere træagtig. Planten har brug for et klima med seks-syv måneders varme, og i sin første vækstperiode for megen fugt, når den skal gro godt.

 Frugten er en valnøddestor kapsel, der rummer plantens frø. Frøene er tæt besat med frøhår, der udfylder kapslen, når denne er moden. Kapslen åbner sig og hårene danner en stor bolle af fibre, som stritter ud. Så er bomulden klar til høst.

 To trediedele af al bomuld dyrkes i Indien, Kina, Sovjetunionen og USA, Andre væsentlige bomuldslande er Brasilien, Mexico, Pakistan og Egypten. Også for adskillige afrikanske udviklingslande er bomuld en betydningsfuld eksportvare.

 For bedømmelsen af bomuldens kvalitet som textilmateriale er fiberlængden afgørende. Bomuld er en ret kort fiber, og fibrenes længde betyder meget for, om der ved spinding kan fremstilles et sammenhængende garn, og dermed et garn med god trækbrudstyrke. De længste fibre har tilmed den bedste trækstyrke. Længere fibre giver altså af flere grunde et stærkere garn end kortere fibre. Dertil kommer, at de lærigere fibre kan være tyndere (finere) end de korte. Der kan derfor spindes ikke blot stærkere garner, men også tyndere, mere smidige og jævnere garner af langstaplet bomuld. Der er også stor forskel i pris mellem lang og kortstaplet bomuld. Derfor bruges den langstaplede bomuld kun til varer med sammenhæng mellem høj pris og høj kvalitet. Efterbehandling

 Bomuldsgarner og vævede eller strikkede metervarer af bomuld kan ved efterbehandling bibringes eftertragtede brugsegenskaber. De mest udbredte efterbehandlinger er forkrympning, mercerisering, strygelet-behandling, ammoniakbehandling og regnskyende imprægnering. krympning

 Når bomuldsfibre bliver våde, svulmer de op og fylder mere. Det får det komplicerede fletværk, en textilvare udgør, til at krympe og blive lidt tykkere. Hvor stor krympningen bliver, afhænger af varens tæthed og hvorledes bindingen er. Den, som konstruerer varen, kan forudberegne krympningen og holde den inden for visse grænser, men krympningen kan ikke elimineres.

 En nu klassisk måde til forkrympning af vævede bomuldsstoffer er sanforbehandling. Ved forkrympningen udløses en stor del af den krympning stoffet ellers vil udvise efter første vask. Behandlingen er en mekanisk sammenskubning af metervaren, som så at sige tvinger varen til at krympe. Resultatet er en kortere stofrulle, men en bedre vare. En dragt eller en metervare med Sanfor-etiket kan udvise en krympning i første vask hos bruger på kun 1 pct.

 Fibrenes tilbøjelighed til at svulme kan også formindskes ad kemisk vej. En harpiksimprægnering vil mindske fibrenes evne til at optage vand og vil samtidig kunne give en vis formfiksering. Mercerisering

 Garn eller metervare behandles med stærk natronlud (natriumhydroxid) under samtidig strækning. Den matte overflade bliver glat og glansfuld, og fibrene bliver stærkere og mere fugt- og farveoptagende. Merceriseringen får de enkelte fibre til at svulme op, så den indtørrede, bændelformede fiber bliver rund og rørformet.

 Det bedste resultat, især den højeste glans, opnås for kæmmede garner af langstaplet bomuld. Strygelet-behandling

 For at gøre bomuldsvarer lettere at renholde er der udfundet mange forskellige textilkemiske behandlinger. De fleste rummer en indlejring af et specialpræparat, en syntetisk harpiks, som trænger ind i fibrene og hærder til en plast ved opvarmning. Cellulose i bomuld reagerer med harpiksen og der opstår såkaldte tværbindinger i bomulden.

 Derved får fibrene en øget spændstighed, så varen krøller mindre og lettere genfinder sin oprindelige plane form efter vask. Krølægteimprægnering og strygefribehandling er andre udtryk for samme processer. En imprægneret metervare tørrer hurtigere og kalder på mindre strygning. Ulempen ved harpiksbehandlingen er formindsket slid- og rivstyrke. Det er derfor teknisk en krævende opgave at opnå den bedst mulige balance mellem bomulds medfødte egenskaber og de eftertragtede, tilføjede egenskaber. Ammoniakbehandling

 I det seneste årti er der taget en betydningsfuld efterbehandling i brug, det er behandling med flydende ammoniak. Den er udviklet i samarbejde med den skandinaviske textilindustri og markedsføres nu internationalt under navnet Sanforset.

 På samme måde som ved mercerisering med natriumhydroxid sker der en kvældning, en opsvulmen af bomuldsfibrene. Ammoniakmetoden giver tillige en strygelethed ved siden af øget evne til at optage farvestof og øget trækbrudstyrke. Ammoniakprocessen muliggør fremstilling af strygeletvarer næsten uden negative bivirkninger som styrketab. Sanforset har også vist sig at være nyttig, når bomulden tillige ønskes gjort sværere at antænde. Imprægnering

 l daglig tale er imprægnering ofte en regnskyende eller vandafvisende imprægnering, som kan være mere eller mindre permanent. Hvis ikke, så må varen genimprægneres efter vask og rensning. Der findes tillige imprægneringsmidler, som mindsker risikoen f.eks. for jordslåethed, for tilsnavsning og for antændelse og brandspredning.