BOMULD 

Bomuld er verdens mest anvendte tekstilfiber. Den plukkes af bornuldsbusken (Gossypium) og er hårene af frøkapslen med en fiberlængde på 2-3 cm.

De vigtigste produktionslande er Egypten (mako, sakellaridis, gizah), Sudan, Peru (pima) og USA (Sea Island, Texas, Louisiana), mens grovere kvaliteter produceres i Kina og Indien samt Brasilien.

Den høstede bomuld bringes til en »cotton gin«, hvor fibrene skilles fra frøkapslerne på en egreneringsmaskine. Det var denne maskine, der sammen med Arkwrights spindemaskine, »Spinning Jenny«, blev årsag til den industrielle revolution i den vestlige verden. Bomuld er en verdensmagt, der er blevet udkæmpet krige om. Fibrene er glatte, proptrækkersnoede og flade med et indre hulrum.

Frøene udnyttes firdobbelt. Efter at 1) de spindbare fibre er fjernet fra frøkapslen, bliver der 2) korte hår (linters) tilbage, der kan anvendes som celluloseråmateriale. Frøene presses derefter for deres olieindhold, 3) bomuldsfrøolien, og til slut presses affaldet til foderkager, 4) bomuldsfrøkager.

Bomuldens egenskaber gør den let at spinde, forarbejde og farve. Dens hygroskopiske egenskaber gør den behagelig at bære tæt på kroppen, men den forholdsvis ringe slidstyrke har medført, at der nu mest anvendes en standardblanding af 67% polyester med 33% bomuld. Denne er fremherskende både til skjorter/bluser og regnfrakkepoplin. Smagen for naturfibre og den amerikanske toldlov (der beskytter den amerikanske produktion af syntetiske fibre) har bragt en ny blanding på markedet,, der går under betegnelsen CVC (chief value cotton). CVC består i reglen af 60% bomuld og 40% polyester.

Bomuld er også den væsentligste bestanddel af den form for af faldsgarn, der kaldes vigogne, det korte fibermateriale fra opkradsede klude og garner, spundet efter kartegarnsmetoden til grove garnnumre, der mest anvendes til fyldmateriale i skudgarn samt til gulvklude og andre grove varer.